Ågård |
Hovedbygningen er et uregelmæssigt anlæg i 3 fløje fra forskellige tider og af forskelligt udseende, samt en udløberfløj. Sydfløjen af bindingsværk er ældst, formentlig fra rnidten af 1605; hertil er knyttet en sidefløj fra omkring 1810. Den egentlige midtfløj er oprindelig fra 1645, men midt i 1700-tallet ombygget til en smuk rokokobygning, opført i den af Eigtved anvendte lisenstil. Nord derfor en nyere tilbygning fra 1906. Alle fløjene er eet stokværk høje.
|
Ågård |
||
-1660 | Ågård ligger i Gørlev Sogn, Kalundborg Kommune. Oprindeligt var det krongods, en lille landsby med 4 gårde og 1 mølle. | |
1660-1674 |
2 af gårdene blev lagt sammen og efter 1660 udlagt til rentemester Henrik Müller. Han udvidede den større gård med en bondegård fra Agerup rn.m. og fik den oprettet til hovedgd. (1688: 59 tdr. hartkorn, 179 tdr. land under plov). Byen Ågård blev nedlagt 1688. 2 af gårdene var altså blevet til hovedgården, resten lagdes under Müllers Sæbygård. |
|
1674-1692 | Han overlod Ågård til datteren Drude Henriksdatter Müller gift med Thomas Fincke (død 1677). | |
1692-1719 | Deres søn Henrik von Fincke (død 1705) fik gården, og hans enke Karen Gyldensparre beholdt den. | |
1719-1721 | Hun 1719 tilskødede gården til kancelliråd Rasmus Melvin til Nørager, som var gift med datteren Jacobine Cathrine Fincke. Han solgte den 1721. | |
1721-1725 | Køber var konferensråd Lars Benzon. | |
1725-1731 | Hans broder senere statholder i Norge Jacob Benzon erhvervede den 1725. Han solgte den videre, men den blev i familien. | |
1731-1737 | Det var en tredie broder Peder Benzon (død 1737), der fik den. Godset blev efter hans død solgt på auktion. | |
1737-1753 | Køber var generalmajor Peter Scavenius (død 1738) for 18.000 rdl. Han døde umiddelbart efter købet, og enken, en fjernere slægtning til de tre brødre, Helle Benzon overtog gården, som hun solgte 1753. | |
1753-1763 | Køber var købmand i Trondheim William Hammond, som gav 40.000 rdl. for godset. | |
1763-1781 | 1762 købte kommerceråd Hans Lindholm Ågård for 52.000 rdl., og han solgte den 1781. | |
1781-1787 | Køber var Christian Lindam for 59.750 rdl. | |
1787-1796 | 1787 købte Peter Paul Ferdinand Mourier Ågård for 70.000 rdl. Denne forbedrede gården betydeligt og solgte den 1796 for 112.500 rdl. | |
1796-1803 | Han solgte til kancellisekretær Iver Quistgaard, som solgte den videre 1803. | |
1803-1804 | Købere var kammerherre Henrik Christopher Bjelke og Joachim greve Moltke for 165.000 rdl. Disse solgte gården igen 1804 for 195.000 rdl. | |
1804-1858 | Køber var broderen til sidstnævnte, gesandten Carl Emil greve Moltke til Nørager (død 1858), efter hvis død den blev overtaget af dennes søn. Han erhvervede også Conradinelys og Nørager. Han gav 107.500 rdl. for Nørager. | |
1858-1863 | Sønnen var Adam Georg Ernst Henrik greve Moltke, som 1863 solgte Ågård, men beholdt Nørager og Conradinelyst. | |
1863-1899 | Ny ejer var J. Hellemann (død 1899). Bøndergodset var blevet under Nørager. 1900 købtes gården af svigersønnen. | |
1900-1911 | Det var Johannes Olsen, som imidlertid døde allerede 1903. Boet efter ham blev bestyret af enken, som 1911 for 519.900 kr. overdrog den til sønnen. | |
1911-1935 | Sønnen var J. Hellemann Olsen (død 1935). | |
1935-1968 | Dennes søn Johannes Jørgen Hellemann Olsen overtog godset. | |
1968-1996 | Han efterfulgtes af sin søn J. H. Hellemann Olsen. | |
1996-2006 | Sønnerne Gregers Hellemann og John Hellemann Olsen drev gården. | |
2006 - | Gregers Hellemann er eneejer af Ågård Gods, som er på 446 hektar med Bakkendrupgård. |